Den første handler om sandstøbning af aluminiumsstøbning: omkostningerne er små, og partiet er lille. Det kan behandle komplekse former, men det kan kræve en masse efterbehandlingsteknologi. Derudover er investeringsstøbning også vokstabsstøbning: denne forarbejdningsmetode har høj inerti og nøjagtighed og kan også bruges til at behandle komplekse former. På grundlag af relativt lave forarbejdningsomkostninger kan den opnå perfekt overfladeanvendelse og er velegnet til masseproduktion.
Den anden er injektionsstøbningsmetoden: den bruges til at behandle kompleks modellering med høj fejl. På grund af egenskaberne ved selve ingeniørteknologien er efterbehandling ikke påkrævet efter produktstøbning. Det kan dog kun vise fordelen ved lave omkostninger under betingelse af masseproduktion. Forarbejdningsomkostningerne ved trykstøbningsmetoden er store, og omkostningerne er kun rimelige i tilfælde af masseproduktion. Omkostningerne ved det endelige produkt er dog relativt lave, og fejlen er relativt høj.
Endelig er det hovedsagelig roterende støbemetode: det er den bedste metode til at behandle små dele, som ofte bruges til fremstilling af hovedpynt. Kunne bruge gummimodeller til at reducere forarbejdningsomkostningerne. Retningsbestemt størkning kan producere en meget stærk super varmebestandig legering med fremragende træthedsbestandighed, hæld den i formen og gå derefter gennem strengt kontrolleret opvarmnings- og afkølingsteknologi for at eliminere små defekter.
