I den sene yngre stenalder for mere end 5,000 år siden brugte gamle kinesiske håndværkere i vid udstrækning den tabte voksstøbeproces til fremstilling af bronzevarer. I henhold til egenskaberne ved bivoksens plasticitet og termiske flygtighed udskårede håndværkerne på det tidspunkt først bivoksen i en voksform af den ønskede form, pakkede derefter leret ind og reserverede et lille hul uden for voksformen, tørrede og ristede for at lave voksen. skimmelsvamp fordamper og fordamper. Samtidig bliver leret til en keramisk skal, og skallens indervæg efterlader en negativ form af voksformen. På dette tidspunkt sprøjtes det smeltede metal ind i skallen langs det lille hul, og skallen brydes efter afkøling for at opnå den nødvendige metalstang. De grundlæggende principper for moderne tapet voksstøbeteknikker er de samme, men mere sofistikerede. Dette afspejles hovedsageligt i de skærpede krav til voksmodellens præcise form og placering. Anskaffelsen af voksform i moderne teknologi er ikke kun den direkte gravering af voks, men også den negative form kan opnås ved at støbe den originale metalform (plade) med silikone, og derefter kan voksformen opnås ved at sprøjte voks fra silikone negativ form. Støbematerialet er ikke længere ler, men støbt gips. Sådanne produkter er meget finere end gamle støbegods.
Lost voksstøbning kaldes også præcisionsstøbning. Sådanne specifikke metoder er også almindelige inden for kunsthåndværk. Langt de fleste antikke kunsthåndværk eren bestemt metode.
Råmaterialer: voks, skalfremstillede ildfaste isoleringsmaterialer (såsom kvartssand, bauxit osv.), bindemidler (såsom vandglas, ethylsilicat osv.)ester, silica sol osv.)
Produktionsmetoden er at bruge bivoks til at lave en solid model af støbningen, og derefter bruge andre ildfaste isoleringsmaterialer til at fylde mudderkernen og danne den ydre model. Efter opvarmning og bagning er voksformene alle smeltet og flydt ud, hvilket gør at alle de støbte solide modeller bliver tomme skaller. For at hælde smelten i den støbes den i et kar.
Det grundlæggende princip for støbeteknologi med tabt voks begyndte med brændende tab-metoden, som først dukkede op i midten og sene Shang-dynastiet. Zun-pladen i bronze, der er udgravet fra graven til Marquis Yi af Zeng i Suixian County, Hubei-provinsen, er den tidligste tabte voksstøbning, der er kendt i mit land, og stammer fra det femte århundrede e.Kr.
Ovenstående er introduktionen og oprindelsen af tabt voksstøbning.
